Solbjerg Have

Midlertidigt grønt byrum med fokus på tryghed, liv og indbydende udearealer.

Sted Frederiksberg Bygherre Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Forenede Boligselskaber År 2022
Entreprenør/ Anlægsgartner Anlægsgartnerfirmaet Kirkegaard AS
Ydelser Rådgiver – skitsering, brugerinddragelse, projektforslag, udbud og tilsyn
Temaer Midlertidigt byrum, cirkularitet, bæredygtig transformation, fællesskab og biodiversitet

Sted Frederiksberg
År 2022
Bygherre Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Forenede Boligselskaber
Entreprenør/ Anlægsgartner Anlægsgartnerfirmaet Kirkegaard AS
Ydelser Rådgiver – skitsering, brugerinddragelse, projektforslag, udbud og tilsyn
Temaer Midlertidigt byrum, cirkularitet, bæredygtig transformation, fællesskab og biodiversitet

Bag KU.BE på Frederiksberg lå før et utrygt, slidt og lukket rum, hvor der i fremtiden skal etableres et større LAR-projekt. Indtil dette projekt står klart, har Opland i samarbejde med Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forenede Boligselskaber skabt et grønt byrum med fokus på at skabe større tryghed, liv og indbydende udearealer for områdets brugere og beboere.

Solbjerg Have er mødet mellem to bagsider. Hvad der før var et utrygt og lukket rum, er med simple greb blevet til et åbent rum med plads til samvær. Ved at genbruge stedets materialer og bevare store dele af beplantningen, beholder stedet sin karakter samtidigt med, at et nyt, levende og midlertidigt byrum skabes.

– Nikolaj Graves, Ba.hort.arch MDL, Opland

solbjerg have midlertidigt byrum betonplint

Genbrug af betonelementer

Den nedrevne betonmur er i projektet blevet genanvendt i terrasser, plinter og en trappe. Kun ganske få betonelementer er gået til spilde. Enkelte steder er den gamle mur bevaret og der er tilføjet espalierer, som begrønnes af klatre- og slyngplanter. Med tiden vil det give en grøn og levende bagvæg ved de opstillede siddeelementer, som ligeledes er fremstillet af det gamle murværk.

En gammel nedslidt betonmur adskilte i årevis området mellem beboelsesområdet Solbjerg Have og Kultur- og Bevægelseshuset KU.BE. Muren gav byrummet en unaturlig opdeling og skabte en utryg stemning og en fornemmelse af at være afskåret fra de omkringliggende kvarterer for områdets beboere. Ved at fjerne det meste af den bastante mur, er der skabt langt større sammenhængskraft i området. Nu ledes øjet ned igennem et grønt bælte med sået græs på fladerne og engblanding i højbede. Plantekasser med mindre træer, små buske og stauder er placeret ned igennem området og bidrager til byrummet med frodighed og rummelighed.

Genbrug af betonelementer

Den nedrevne betonmur er i projektet blevet genanvendt i terrasser, plinter og en trappe. Kun ganske få betonelementer er gået til spilde. Enkelte steder er den gamle mur bevaret og der er tilføjet espalierer, som begrønnes af klatre- og slyngplanter. Med tiden vil det give en grøn og levende bagvæg ved de opstillede siddeelementer, som ligeledes er fremstillet af det gamle murværk.

En gammel nedslidt betonmur adskilte i årevis området mellem beboelsesområdet Solbjerg Have og Kultur- og Bevægelseshuset KU.BE. Muren gav byrummet en unaturlig opdeling og skabte en utryg stemning og en fornemmelse af at være afskåret fra de omkringliggende kvarterer for områdets beboere. Ved at fjerne det meste af den bastante mur, er der skabt langt større sammenhængskraft i området. Nu ledes øjet ned igennem et grønt bælte med sået græs på fladerne og engblanding i højbede. Plantekasser med mindre træer, små buske og stauder er placeret ned igennem området og bidrager til byrummet med frodighed og rummelighed.

Forurenet jord og et benspænd

På projektgrunden lå tidligere et gasværk. Jorden er derfor stærkt forurenet. Grundet økonomiens omfang satte vi derfor os selv det benspænd, at der ikke måtte graves i projekt. Det har resulteret i, at alle terrasser, stier og plantebede er placeret oven på det eksisterende terræn. Plantebedene eller planteøerne er skabt ved brug af trækasser, som er placeret i organiske former og nogle steder stablet i flere lag. I kasserne er plantet mindre træer og buske, samt stauder og sået engblanding.

Planteøerne er placeret mod bebyggelsen for at blødgøre mødet mellem de private haver og beboerne, der bor i stueetagen. Tanken er, at græsset omkring øerne skal stå højt og kun klippes et par gange om året.

På den anden side, ud mod cykelstien, er der placeret terrasser og plinter. Her inviteres der til samvær og ophold. Ideen er at beboerne og byrummets brugere selv indtager arealet og tilføjer deres eget præg til projektet. På denne side af stien klippes græsset jævnligt og her er kun tilføjet klatreplanter ved de opsatte espalierer.

Solbjerg Have er en bekræftelse af, at det kan lade sig gøre at omfavne både biodiversitet, sociale forhold og genbrug af materialer.

– Nikolaj Graves, Ba.hort.arch MDL, Opland

Bæredygtighed og biodiversitet

Et vigtigt element i projektet har været at genanvende så mange materialer som muligt. Det gamle murværk kan derfor ses som belægning ved overgangen til cykelstien, der slynger sig igennem området. Områdets siddeelementer er ligeledes lavet af det gamle murværk.

Foruden de ‘menneskelige’ beboere, er der i projektet også tænkt på områdets ‘små’ beboere bl.a. ved at opstille kvashegn, der både fungerer som naturligt opsamlingssted til afklippede grene og kviste samt som levested for små dyr og insekter. Ved projektets udførelse blev der ryddet vegetation langs nogle af de private haver samt ved enkelte buskadser langs muren. Alt dette materiale blev samlet i de opstillede kvashegn, som er fordelt rundt på arealet. Dog er så meget af den eksisterende beplantning forsøgt bevaret.

Dialog og brugerinddragelse

Ofte er beboere og brugere de bedste til at beskrive og give udtryk for både udfordringer og potentialer for et område. Det har derfor været en vigtig del tidligt i processen at inddrage og have en god dialog med alle involverede parter i projektet, for på den måde at kunne danne de bedste rammer omkring nye og gode fællesskaber i det midlertidige byrum. Tidligt i processen afholdte vi derfor en række mini-workshops for at forstå beboernes ønsker og behov, særligt beboerne i stueetagerne, så de ikke ville føle sig udstillet/eksponeret når nu der blev åbnet mere op mod omgivelserne og byens liv.