På baggrund af overvejelser omkring bevaring, var udgangspunktet for hovedgrebet at optimere den helt særlige karakter, der findes i dag. Der er dog ikke tale om en restaurering, men derimod en renovering af parken i overensstemmelse de eksisterende landskabelige træk, historien og beplantningen.

Forslaget anskuer Aldershvile som ét stort landskab, der kendetegnes ved et slynget stisystem gennem skovbevoksninger, solitære og grupperede træer i et dramatisk bevæget terræn med et system af dræningskanaler i parkens lavpunkter. Hovedstrukturen fremhæver således karakteren fra den landskabelige have ved at tilføje markante udsigtskiler på tværs af parken, hvorved de historiske elementer, vegetationstyper og terræn tydeliggøres. Dette giver endvidere forbedret sammenhæng til Slotsruinen og definerer området som et kulturlandskab.