Projekbeskrivelse

HEDELAND NATURPARK

Rekreativ efterbehandling af råstofgrav

Hedeland er beliggende på en tidligere stor, flad moræneslette, som rækker ind over Roskilde, Greve og Tåstrup kommuner, hvor råstoffer er blevet udvundet i mere end 100 år. I dag er stedet udviklet som et rekreativt fritidsområde med en varieret og særpræget natur.

Opland har løbende ydet rådgivning i forbindelse med både nyanlæg, pleje og drift for det 1500 ha store rekreative område.

Der er projekteret en række forskellige publikumsfaciliteter fra amfiteater, aktivitetsområde, ski- og kælkebakke til toiletbygninger, bålhuse, veje og parkeringspladser.

Efterbehandlingen af Hedeland understreger det menneskeskabte formsprog med landskabstræk som søer, kanaler, sletter, skove og bakker, i et stiliseret landskab. Materialevalget er foretaget med udgangspunkt i landskabet samt de forhåndenværende elementer som grus, jord, sten, træ og urter/græs.

STED: Hedeland, Roskilde
BYGHERRE: I/S Hedeland
HOVEDRÅDGIVER: Opland
AREAL: 1500 ha
ANLÆGSSUM: Ukendt
ANLAGT: 1997-2016
YDELSER: Projektudvikling, projektering, udbud og tilsyn