brygmester Hus carlsberg byen indre gård

Brygmester Hus

Et indre gårdrum med interessante niveauforskelle.

Sted København V   Bygherre Carlsberg Byen P/S   Status Udført 2021
Arkitekter Zeso Arkitekter   Ingeniør Niras   Totalentreprenør HHM
Anlægsgartner Ebbe Dalsgaard
Ydelser Skitseprojekt, myndighedsprojekt, hovedprojekt, tilsyn

Sted København V
Bygherre Carlsberg Byen P/S
Status Udført 2021
Arkitekter Zeso Arkitekter
Ingeniør Niras
Totalentreprenør HHM
Anlægsgartner Ebbe Dalsgaard
Ydelser Skitseprojekt, myndighedsprojekt, hovedprojekt, tilsyn

brygmesterhus indre grøn gård

I den vestlige del af Carlsberg Byen ligger Brygmester Hus. Området, der har bygningerne fra det historiske Carlsberg, som nærmeste naboer, er placeret på toppen af bakken i det nye bymiljø.

Her får man masser af lys, luft og grønne omgivelser. Et lille stenkast fra Brygmester Hus findes J. C. Jacobsens- og Carl Jacobsens Have.

Få steder i Carlsberg Byen fornemmer man historien så tydeligt som her.
Nivah Ancher Hastrup, Sagsarkitekt, OPLAND.

I Brygmester Hus’ terrasserede gårdrum er det grønne trukket med ind. Her vil der henover tid kunne ses klatreplanter der slynger sig op ad facaderne, plantebede med hvidblomstrende stauder, frugttræer og rhododendron. Gårdrummets små gruspladser danner gulv for ophold og her er der mulighed for at nyde solens stråler eller nyde aftenmørket der sænker sig og stjernerne, der titter frem. Gårdrummet er bygningens grønne hjerte, som byder velkommen og noget grønt at kigge ned på fra lejligheder, altaner og tagterrasser.

Særligt for Brygmester Hus er de store terræn forskelle på Valby Bakke, som bygning og gårdrum er med til at formidle. Det store terrænspring på 3-4 meter fra Gamle Carlsberg Vej ned mod Malttorvet, optages i bygningen, som skyder sig ind i bakken. Bygningen flankeres på nord og sydside af ståltrapper med perforeringer og rustrøde toner, der, på smukkeste vis, binder Brygmester Hus sammen med henholdsvis Rød Lagerbygning i nord og Gul Lagerbygning i syd.

trappe i cortinstål ned til malttorvet carlsbergbyen
brygmesterhus carlsberg byen grønt gårdrum

Højdeforskellene i terrænet adskiller Carlsberg Byen fra resten af København. Her er de brugt kreativt til at skabe interessante rumligheder og byrumsforløb, både i gårdmiljøet og omkring Brygmester Hus. 
Nivah Ancher Hastrup, Sagsarkitekt, OPLAND.

Beplantningen i gårdrummet, er etableret på dæk og i flere terrasseringer, med et udtryk, der igennem hele året har noget smukt at byde på. I den indre gård er der i belægningen brugt materialer som grus og teglklinker med varme toner, hvilket harmonerer smukt med Brygmester Hus’ træfacader og den eksisterende, oprindelige arkitektur.

Øverst på Brygmester Hus’ er der opført tagterrasser for bygningens beboere, samt en legeplads tilegnet daginstitutionen, der har fået til huse i den nordligste del af huset. Foran den vestlige del af Brygmester Hus, er der etableret en mindre legeplads, der fungerer som en lille offentlig lommepark uden for institutionens åbningstider.

Kommer man fra Gammel Carlsberg Vej, vil man også her opleve fornyelse i form af nye seljerøn, der med sine cremefarvede blomster pryder alléen først på sommeren og med sine røde bær senere på året.

brygmesterhus carlsbergbyen

Andre projekter i Carlsberg Byen

2023-09-11T15:32:55+02:00
kammashave carlsbergbyen

Kamma’s Have

Genskabelse af den gamle guldalderhave i Carlsberg Byen