Juni måned viste sig som den tørreste og varmeste juni måned i nyere tid – hvis ikke nogensinde. De tørrere og varmere somre er noget, der er kommet for at blive og noget, vi er nødt til at forholde os til i såvel planlægningen som i driften af vores landskaber.
Hos Opland er vi, naturligvis, meget optagede af det grønne – træer, buske, blomster, græsser, insekter, dyreliv og habitater – og hvordan vi på bedst mulig vis understøtter biodiversiteten og bidrager til naturen. Den seneste varme og tørre tid har med al tydelighed vist os, at for at sikre robuste og mere frodige udearealer skal vi begynde at planlægge og designe dem på en ny måde!
– Lars Alva-Jørgensen, Teknisk Direktør og Partner, Opland.
Tanker om skygge
Juli 2023
Juni måned viste sig som den tørreste og varmeste juni måned i nyere tid – hvis ikke nogensinde. De tørrere og varmere somre er noget, der er kommet for at blive og noget, vi er nødt til at forholde os til i såvel planlægningen som i driften af vores landskaber.
Hos Opland er vi, naturligvis, meget optagede af det grønne – træer, buske, blomster, græsser, insekter, dyreliv og habitater – og hvordan vi på bedst mulig vis understøtter biodiversiteten og bidrager til naturen. Den seneste varme og tørre tid har med al tydelighed vist os, at for at sikre robuste og mere frodige udearealer skal vi begynde at planlægge og designe dem på en ny måde!
– Lars Alva-Jørgensen, Teknisk Direktør og Partner, Opland.
Skyggen som designelement
For at få både grønne og behagelige haver og udearealer, der er til at holde ud at være i, skal vi begynde at dyrke skyggen mere. Ved at fokusere på at skabe skyggefulde steder ved hjælpe af det grønne, skaber vi samtidig langt mere robuste, biodiverse og bæredygtige udeområder.
Naturen i form af fx træer og buske som naturlige skyggegivere er oplagte elementer at indtænke som bestemmende designparametre. Selvfølgelig vil vi i fremtiden også få behov for en anden plantesammensætning og mere tørkeresistente planter, men der er meget at hente i at have fokus på indretning og design først. Se fx på billederne af de to haver (til venstre og nedenfor) – det er taget fra præcis samme sted. I den ene have har man valgt slået græs, ingen træer og kun få buske. I den anden have er der flere træer, store buske og høje græsser. Hvor mon det er rarest at opholde sig?
Skyggen som designelement
For at få både grønne og behagelige haver og udearealer, der er til at holde ud at være i, skal vi begynde at dyrke skyggen mere. Ved at fokusere på at skabe skyggefulde steder ved hjælpe af det grønne, skaber vi samtidig langt mere robuste, biodiverse og bæredygtige udeområder.
Naturen i form af fx træer og buske som naturlige skyggegivere er oplagte elementer at indtænke som bestemmende designparametre. Selvfølgelig vil vi i fremtiden også få behov for en anden plantesammensætning og mere tørkeresistente planter, men der er meget at hente i at have fokus på indretning og design først. Se fx på billederne af de to haver (til venstre og nedenfor) – det er taget fra præcis samme sted. I den ene have har man valgt slået græs, ingen træer og kun få buske. I den anden have er der flere træer, store buske og høje græsser. Hvor mon det er rarest at opholde sig?
Det grønne nedkøler
Traditionelt har både landskabsarkitekter og bygningsarkitekter her i norden planlagt efter solen – sydvendte haver og havestuer, åbne haver og parker så vi kan nyde solens varme. Der har historisk set været modstand mod at have træer tæt på facader, hvilket ikke længere giver mening, da træer er med til at bidrage til skygge indenfor og dermed giver naturlig nedkøling ved at reducere varmepåvirkningen af bygninger – dertil kommer træernes vigtige funktion med at absorbere CO2.
Det er min påstand, at den traditionelle måde at planlægge på, ikke længere giver mening. Jeg er sikker på, at nordvendte haver og skyggefulde opholdspladser bliver mere attraktive. Selvfølgelig er solen også okay, den skal bare ikke have det primære fokus. En storby som Berlin er et godt eksempel på, hvor godt de store træer gør byen til et rart sted at opholde sig – uanset årstiden – men særligt i årets varmeste måneder. Herhjemme er Frederiksberg Kommune er godt eksempel til efterfølgelse.
– Lars Alva-Jørgensen
Det grønne nedkøler
Traditionelt har både landskabsarkitekter og bygningsarkitekter her i norden planlagt efter solen – sydvendte haver og havestuer, åbne haver og parker så vi kan nyde solens varme. Der har historisk set været modstand mod at have træer tæt på facader, hvilket ikke længere giver mening, da træer er med til at bidrage til skygge indenfor og dermed giver naturlig nedkøling ved at reducere varmepåvirkningen af bygninger – dertil kommer træernes vigtige funktion med at absorbere CO2.
Det er min påstand, at den traditionelle måde at planlægge på, ikke længere giver mening. Jeg er sikker på, at nordvendte haver og skyggefulde opholdspladser bliver mere attraktive. Selvfølgelig er solen også okay, den skal bare ikke have det primære fokus. En storby som Berlin er et godt eksempel på, hvor godt de store træer gør byen til et rart sted at opholde sig – uanset årstiden – men særligt i årets varmeste måneder. Herhjemme er Frederiksberg Kommune er godt eksempel til efterfølgelse.
– Lars Alva-Jørgensen
Biofaktor og biodiversitet – ”more is more!”
Når det kommer til at arbejde med det grønne, er ”more is more” nøgleordene for os!
For at skabe robuste landskabsprojekter er det vigtigt at tænke i en varieret plantesammensætning. Planterne hjælper naturligt hinanden – også i tørkeperioder og det rigtige plantevalg bidrager både til biodiversiteten og til biofaktoren. Biofaktoren tæller endda dobbelt, når vi arbejder med flere lag i beplantningen – altså både på terræn og i højden. Det samme gælder for biodiversiteten – som også er til stede i bl.a. trækronen. Det giver derfor mening at tænke bredt og i højden ift. plantevalg og sammensætning af beplantningen.
Klimatilpasning – og her mener jeg ikke kun håndtering af regnvand, som der har været mange fine eksempler på de seneste år – er fremadrettet at tænke alle perioder med hen over hele året, også perioder med tørke. Kan de 2 udfordringer kobles ved at høste og gemme vand på og under landskabet? Måske det er noget, vi skal til at tale mere om?
– Lars Alva-Jørgensen