Projekbeskrivelse

nimbusparken

Nimbusparken

Erhverv, boliger og plejecenter mødes i Nimbusparkens udearealer

Naturoplevelser og samvær er kernen i visionen for udearealerne til Nimbusparken, hvor byrum og haver er til brug for både boliger, plejecenter og erhverv.

Opland har skabt udearealerne på den tidligere industrigrund mellem Finsensvej og Peter Bangs Vej på Frederiksberg, hvor de legendariske Nimbusmotorcykler og senere Nilfisk støvsugere i sin tid blev produceret.

Anlægget byder på en række forskellige oplevelser, som er forbundet via et internt, grønt vejforløb. Området rummer flere temahaver, som varierer i karakter og indhold. Her er frugt- og legehave, vandhave, birkehave, en geometrisk have, en lineær have (Rette Have), sansehave, pausehave til Københavns Universitet samt et centralt fælles rum (Nimbuspladsen).

Der er i projektet lagt vægt på at sikre høj kvalitet og en lang holdbarhed med robuste beplantninger og natursten. Hver temahave er projekteret med en tydelig grøn struktur, der har sit eget særpræg og en stor variation i plantevalg og oplevelsesværdi.

Bydelen Nimbusparken er udviklet over en årrække fra 2001-2014.

Sted Frederiksberg   Bygherre  De Forenede Ejendomsselskaber A/S og JM Danmark A/S   Bygherrerådgiver  Aicon A/S
Arkitekt  J. W. Hansen. Triarc, Juhl & Frost, Virumgård, Zeso Arkitekter   Ingeniør  Dausgaard & Nyboe A/S, HaCaFrø
Trafikingeniør  ViaTrafik   Miljørådgivning  Krüger A/S og Rambøll
Areal  4,2 ha   Status Anlagt 2001-2014
Ydelser Totalrådgivning, herunder driftsplanlægning