maria elise füssel west landskabsarkitekt

Opland Portræt – Maria Elise Füssel West

Maj 2023

Mød Maria Elise Füssel West, Oplands lattermilde sommerfugleelskende plantespecialist!

Hvem er du?
Jeg kan/vil nok ikke helt sætte mig selv i en helt klar veldefineret boks. Som konsekvens af et kreativt, nysgerrigt og lidt omskifteligt væsen, kommer jeg tit til at kaste mig over mange forskellige slags projekter. Jeg forsøger at styre mig i arbejdstiden, men i privaten må manden stå model til meget både i haven og i huset!

Som barn brugte jeg som hovedregel min tid på at tegne, sy, læse og plukke blomster (æhmm eller måske snarere stjæle blomster og tulipanløg). Interesserne har egentlig ikke ændret sig så meget siden jeg var barn, bortset fra at jeg selv køber eller dyrker mine planter og har tilføjet sommerfugle jagt og strik til listen.

Så jeg kan jo nok ikke løbe fra, at jeg er et kreativt og naturinteresseret menneske og næppe heller, at jeg er lidt nørdet!

Hvad er din rolle hos Opland?
Jeg har været hos Opland både som praktikant, studentermedhjælper, projektansat og fastansat. Meget af den tid, var Opland stadig et mindre firma med relativt få ansatte, hvorfor alle skulle kunne (lidt af) det hele. Det har på mange måder formet min rolle hos Opland, så jeg overvejende har kunnet beskrive mig selv som projekterende landskabsarkitekt. De senere år har jeg nørdet mere og mere i planter og biodiversitet, hvorfor jeg nu som ”plantespecialist” ofte udarbejder plantelister og -planer.

Inden jeg blev fastansat hos Opland, var jeg ansat på Københavns Universitet. Her underviste jeg bl.a. i fagets basale design elementer dvs. beplantninger, befæstelser og terræn i faget Planter og Teknologi, samt faget Beplantningsdesign, hvor der er vægt på stedtilpassede beplantninger som designmæssige og rumskabende komponenter. På KU jeg desuden ansvarlig for undervisning i brugen af AutoCAD og Land4 med særlig fokus på anvendelse til projektering af hovedprojekter.

Som underviser får man mange spørgsmål man ikke altid kan svare på (!). Da jeg er en nysgerrig og videbegærlig type, der ikke kan udstå at lade spørgsmål stå ubesvaret hen, har min tid som underviser nok cementeret den side af mig, så jeg ofte bliver spurgt om planter og AutoCAD relaterede spørgsmål af mine kolleger. Hvis jeg ikke ved det, må jeg undersøge det – en til tider lidt irriterende side af mig!

Hvorfor valgte du den uddannelse, du gjorde – havde du overvejet eller startet på andre forinden?
Som barn og ung drømte jeg om at blive tøjdesigner (den næste Versace eller Karl Lagerfeld!) eller blomsterbinder. Så blev jeg ældre og lidt mere realistisk og så kom tolkeuddannelsen på banen. Men det var ikke rigtig noget, der fangede mig. Der endte med at gå en del år efter, jeg blev færdig med gymnasiet, hvor jeg ikke kunne beslutte mig for hvilken retning jeg skulle. Derfor har jeg både arbejdet for skolefotograferingsfirmaer, som kasseassistent/souschef i Aldi og en tid som piccoline i Cowi.

Som sproglig student måtte jeg dog lige forbi suppleringskurser i matematik, fysik og kemi før jeg endelig i 2006, kunne begynde at læse til landskabsarkitekt på KU, dengang Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole. En barsel og et meget nørdet, planteorienteret speciale indenfor dynamisk planteanvendelse gjorde, at jeg blev lidt længere på KU end de normerede 5 år. Først i slutningen af 2013 kunne jeg kalde mig landskabsarkitekt med speciale indenfor landskabsplanlægning.

I Cowi blev jeg for første gang introduceret for landskabsarkitekter, og så faldt brikkerne ligesom på plads!

Hvor finder du din inspiration?
Jeg har været utrolig heldig at møde og arbejde sammen med virkelig mange spændende og seje mennesker indenfor faget, og rigtig mange af dem plantevirtuoser og -nørder ligesom jeg. Af dem jeg har været og bliver dagligt inspireret af, kan jeg bl.a. nævne Jane Schul. Hun har både som underviser, bi-vejleder i mit speciale og personligt planteleksikon, medvirket til den retning jeg har taget, efter jeg blev færdiguddannet. Marie Schnell, som er ved at skrive Ph.d. om anvendelse af buske, har inspireret mig både som kollega og passioneret ”medsammensvoren” i opstarten af det faglige netværk RodNettet.

Har du et yndlingsprojekt eller sted, du aldrig bliver træt af?
Om det så er landskaber, træer/t, opbygningen og farverne på en blomst, sommerfugle osv., tror jeg aldrig, at jeg bliver træt af at beundre og forundres over naturens mange mønstre, farver og processer. Det kan også være:

  • Vilde mønstre og kamuflageteknikker hos sommerfugle
  • Planternes eget internet – mykorrhiza, som både forbinder planterne (læs fx ”Træernes Hemmelige Liv”), hvor mykorrhiza-netværket både fungerer som advarselssystem og som transportkorridor for næringsstoffer, som træer, buske og planter ellers ikke ville kunne udnytte.

Inspiration er en sjov størrelse, der kan komme utrolig mange steder fra. Det kan være alt fra noget meget fagnært som et indlæg fra en landskabsarkitekt – oftest noget om planter eller plantesammensætninger, en gåtur i mit lokalområde i Hillerød, en oplevelse med en af mine børn og meget mere.

Hvad er de største udfordringer i faget (samfundsmæssigt, klima, bæredygtighed osv.)?
Det er min påstand, at vi i langt højere grad renoverer bygninger end landskaber.
Det betyder, at vi som landskabsarkitekter ofte arbejder med noget nær en blank tavle. I mange tilfælde giver det måske helt eller delvist mening, fordi anlægget er uhensigtsmæssigt driftet, eller tiden er løbet fra det, så det ikke længere lever op til de oprindelige krav og tanker osv. Indimellem kan det dog føles, som om vi fælder det hele, når det endelig er nået dertil, hvor forventningerne (visualiseringen kunne man fristes til at skrive) stemmer overens med virkeligheden! Og dét er hverken særligt bæredygtigt eller fremmende for biodiversiteten. Når vi sætter naturen tilbage til start, sker det samme for insekter og fugle mv.

Misforstå mig ikke, vi behøver ikke kun at arbejde videre med det eksisterende. Det er fantastisk at kunne skabe et helt nyt anlæg – og det nye kan have flere kvaliteter end det, der var. Alt er ikke helt skidt, formuleringer af en træpolitik i kommunerne, udpegning af Livstræer (Naturstyrelsen) og registrering af evighedstræer (Danmarks Naturfredningsforening) hjælper med at øge den politiske og folkelige bevidsthed om gamle træers værdi. Og når det gælder cirkulær økonomi, er vi nu på vej med materialebanker, hvor ”statiske” elementer der kan genbruges (fra tidligere projekter), såsom fliser og klinker, opbevares, indtil de kan komme i spil i nye sammenhænge.

Nu mangler vi ”bare” at få planterne med. Jeg kunne ønske, at vi oftere beskytter og bygger videre på det der er. Alternativt, at vi sætter planterne i ”banken” og anvender dem i en ny kontekst, suppleret med enkelte ny producerede planter.

Sidst men ikke mindst, er det modsætningsfyldt, at vi som samfund har den forventning, at landskaber skal være færdige når de afleveres. Som faggruppe er der behov for, at vi får formidlet og styrket budskabet om, at et nyt anlæg skal have tid til at vokse ind i sig selv og at natur/planter ikke er statiske. Måske fredningen af f.eks. Måneporten af C. TH. Sørensen, J.C. Jacobsens Have og Aarhus Universitet er begyndelsen til en ændring af dette.

Hvad er dit fags helt store force – og hvad er din?
Vi er midt i en biodiversitets- og klimakrise! Som landskabsarkitekter er vi med til at formidle, bygge bro mellem fagene og udføre anlæg, der balancerer biodiversitet og tekniske krav med æstetiske hensyn, og hvor vores forskellige ønsker og natursyn smeltes sammen til en æstetisk helhed.

Det nysgerrige og lidt omskifteligt væsen, kommer mig til gode i forhold til at styrke min faglige viden f.eks. inden for planternes verden. Ofte bevæger jeg mig af mærkelige krinkelkroge, som ender med at udvide min bevidsthed og forståelse af planter, plantesamfund, udtryk og formidling af disse. Så skal jeg svare på hvad min force er, vil svaret nok være at jeg har et stort drive for at bygge videre på min viden om planter og planter som et middel til at styrke og øge biodiversiteten.

Hvorfor er du hos OPLAND?
Opland er fuld af passionerede mennesker, der hver især har specialviden om et emne. Der er altid nogen på tegnestuen, der ved noget og vil dele ud af den viden, som jeg selv mangler.

Hos Opland har jeg friheden til og muligheden for at nørde, undersøge og afprøve nye ting.

Et godt grin – tit og ofte. Og selvom det ikke er så fagligt, er det en lige så vigtig del af min arbejdshverdag, som jeg bestemt ikke vil være foruden.