Helhedsplan Postparkens udearealer under det almene boligselskab PAB i Tårnby

Biodiversitet som medspiller i byudviklingen – forslag til ny biodiversitetsplan for Rosborg Gymnasium

Juni 2025

I takt med at byudviklingen breder sig langs Vejle Å, er en stigende del af det oprindelige engareal blevet erstattet af byggeri og infrastruktur, år for år er vilde arealer inddraget og træer fældet for at give plads til bygninger, P-pladser og veje. Det sætter pres på den lokale biodiversitet og understreger behovet for at gentænke, hvordan vi bruger og forvalter de tilbageværende grønne arealer.

Rosborg Gymnasium har taget udfordringen op og bedt Opland om hjælp til en biodiversitetsplan. Det har vi gjort i tæt dialog med gymnasiets engagerede Bæredygtighedsudvalg og gartner. Planen er et konkret svar på ønsket om at give mere plads til naturen og skabe bedre levevilkår for planter, insekter, fugle og mindre pattedyr – midt i et kulturlandskab med høj grundvandsstand og en langvarig historie som græsningseng.

Arbejdet tager udgangspunkt i landskabets potentiale og de særlige naturgivne forhold omkring gymnasiet. Allerede i dag er der gjort en stor indsats, blandt andet med etablering af mikroskove, blomsterbræmmer og kvashegn. Planen bygger videre herpå og anbefaler yderligere tiltag som:

  • Fastholdelse og udbygning af områder med høj biodiversitetsværdi – fx ved at reducere græsslåning, lade dødt ved blive stående, og beskære eksisterende træer nænsomt.
  • Genskabelse af tidligere naturarealer, herunder forslag om at omlægge to parkeringspladser til naturligt englandskab.
  • Bedre håndtering af overfladevand, så naturlige oversvømmelser kan understøtte engflora og -fauna.
  • Udpegning af zoner med potentiale for undervisning og formidling i det fri.

Planen tager højde for både de eksisterende økosystemer og for, hvordan de grønne arealer kan blive en endnu mere integreret del af skolens hverdag og undervisning.

Vi glæder os til at følge udviklingen af de nye naturarealer over tid.