
Stadionparken i Rødovre – en udviklings- og plejeplan med respekt for kulturarv og biodiversitet
Maj 2025
Stadionparken i Rødovre – en udviklings- og plejeplan med respekt for kulturarv og biodiversitet
Hos OPLAND er vi stolte af at kunne fortælle, at vi – i samarbejde med Rødovre Kommune og Vej og Park – skal udarbejde en udviklings- og plejeplan for Stadionparken.
Opgaven ligger os særligt på sinde, fordi den netop omhandler en af vores fokusområder, nemlig at byens grønne kulturarv, de gamle træer, fortjener langsigtede løsninger, der balancerer natur, kultur og funktion.
Stadionparken er en fredet rekreativ bypark med tydelige landskabelige kvaliteter, kulturhistoriske elementer og stort naturpotentiale. Vores plan skal:
- Understøtte parkens funktion som rekreativt byrum
- Beskrive og sikre bevaringsværdige elementer som gamle træer, strukturer og naturindhold
- Bidrage til en pleje og drift, der tager højde for klimaudfordringer og fremmer biodiversitet
- Danne et solidt grundlag for fremtidige beslutninger og prioriteringer
Gamle træer, artsrigdom og robuste grønne strukturer er ikke kun en del af parkens identitet – de er en del af løsningen på fremtidens udfordringer.
Med Stadionparken har vi mulighed for at tænke langsigtet, værdibaseret og bæredygtigt. Vi glæder os til samarbejdet og til at sikre, at parken fortsat er et grønt åndehul for både mennesker og natur.

