
Opland udvider med nye kræfter
April 2025
OPLAND UDVIDER MEDARBEJDERSTABLEN MED NYE KRÆFTER
Hos OPLAND har vi fornøjelsen af at kunne byde to nye erfarne medarbejdere velkommen; nemlig Arkitekt og projektleder, Rosa Marie Ølgaard og landskabsarkitekt, Katarzyna Brzozowski.
Rosa har senest erfaring som sagsarkitekt og projektleder hos Sweco Landskab, hvor hun hovedsageligt har projekteret gårdrum i forbindelse med nye boliger samt større kontordomiciler.
Katarzyna kommer fra en stilling som projektleder og sagsarkitekt hos Nordic Office of Architecture, hvor hun har arbejdet på flere store projekter for bl.a. Novo Nordisk i samarbejde med PLH Arkitekter og Niras.
De har begge allerede kastet sig over nye, spændende opgaver, og vi glæder os til at lære dem bedre at kende.