Ullerød Sognehus – Landskab som bindeled mellem kirke, sognehus og fællesskab

Det nye sognehus ved Ullerød Kirke er tænkt som en fremtidssikring af kirkens samlede anlæg – med landskabet som det samlende og formidlende element mellem kirke, sognehus, præstebolig og kirkegård. Landskabsarkitekturen spiller en central rolle i at forbinde det samlede kirkelige anlæg og i at understøtte dets funktionelle og rumlige sammenhæng. Projektet tager udgangspunkt i Ulrik Plesners kirkebygning fra 1909 og indpasses med respekt for de eksisterende bygninger og kirkegårdens karakteristiske karakter.

Sognehuset er placeret syd for kirken og danner sammen med denne en klar ankomststruktur samt et afskærmet gårdrum. Uderummene er disponeret med en tydelig differentiering mellem kirkeplads og sognehusets hverdagsfunktioner, så aktiviteter kan foregå parallelt uden indbyrdes konflikt.

Gårdrum og Atrium

Gårdrummet er udformet som en forsænket have syd for kirken og udgør anlæggets primære opholdsrum. Haven er sænket ca. 20 cm i forhold til forpladsen, hvilket giver rummet en mere indadvendt og intim karakter uden at lukke det. Overgangen mellem forplads og gårdrum markeres med granittrin og knoldebrolægning, som optager terrænspringet og refererer til kirkens materialitet. Som appendiks til forbindelsesgangen mellem sognehus og kirke er etableret en mindre atriumgård, hvor det bærende er gulvet med frodigt skyggetålende plantedække afbrudt af et cirkulært spejlbassin som reflekterer og forstærker himlens lys og lyset fra den delvis åbne facade mod kirkerummets udvidelse.

Beplantningen i gårdrummet viderefører forpladsens skovbundstema med bladgrønne bunddækkeplanter og blomstrende buske. Centralt i haven plantes tempeltræer (Ginkgo biloba), der med let krone og markante høstfarver giver rummet identitet og årstidsvariation. Bænke er integreret som en del af anlægget og giver mulighed for kortvarigt ophold og ophold bl.a. i i forbindelse med kirkelige handlinger.

Samlet greb

Landskabsarkitekturen ved Ullerød Sognehus er udformet som en integreret del af det samlede anlæg. Forplads og gårdrum danner tilsammen en klar ankomst, et afgrænset opholdsrum og en tydelig sammenhæng mellem nyt og eksisterende. Beplantning, belægning og terræn er anvendt som bærende virkemidler, der understøtter kirkens funktioner og skaber et robust og langtidsholdbart anlæg.