Frederiks Bastion
Oprensning af Magasindam i forbindelse med genopretning af fortidsminde og natur
Sted Købehavn Bygherre Social- og Boligstyrelsen Status 2023-2025 Areal Ca. 8.400 m2
Landskab Opland Underentreprenør Stub og Gren Entreprenører Grøn Vækst
Ydelser Beskrivelse, udbud og tilsyn med oprensning af Magasindam i forbindelse med fortidsminde og natur
Temaer Biodiversitet, kulturarv
Sted Valby
Bygherre DAB
Status 2014-2025
Areal Ca. 30.000 m2
Arkitekt AI Landskab Opland
Ingeniør AI/Cowi/Niras
Entreprenører CASA/Nordstern
Ydelser Alle projektfaser fra indledende programmering til aflevering og opfølgning. Alle faser er inkl. bruger- og driftsinddragelse.
Temaer Biodiversitet, fællesskaber
Arbejdet med volden omkring Christiania kombinerer Opland tre største interesser: biodiversitet, kulturarv og smukke landskaber. Siden 2007 har Opland været tilknyttet arbejdet med og omkring Christianshavns Voldanlæg i området omkring Christiania. Først udviklings- og renoveringsprojekt med efterfølgende plan for driften. Og senest med oprensning af magasindammen ved Frederiks Bastion.
Fortidsminde
Christianiaområdets Voldanlæg er en velbevaret del af Københavns fæstningsring fra 1600-tallet, og har status af fortidsminde. I samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen (dengang Slots- og Ejendomsstyrelsen) udarbejdede Opland i 2007 en udviklingsplan for renovering og pleje af anlægget, og arbejdede i en årrække med dette.
I 2023 fik vi mulighed for at vende tilbage og arbejde yderligere med området. Denne gang var det Frederiks Bastion (også kaldet Bjørnekloen af Christianitterne) der stod over for en oprensning af magasindammen. Udover en stærk ambition fra Slots- og Kulturministeriets side om at gøre fortidsmindet og dermed voldprofilet synligt igen, bidrager oprensningen også til at øge potentialet for biodiversitet. Oprensningen af dammen blev færdiggjort i januar af 2025.
Udover en del forundersøgelser i forhold til søbunden, beboermøder, inspektioner for flagermus og andre arter, udpegning af hvilke træer, der skulle fældes, og hvilke der skulle bevares, indebar projektet også en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3 for at få lov at oprense dammen. Dispensationen kom i december 2024, og efter en høringsperiode kunne entreprenøren påbegynde oprensningen i januar 2025. I midten af januar 2025 var oprensningen overstået og en væsentlig del af magasindammen igen en sø. Brinkerne og dermed voldprofilet var blevet synligt, beboerne i Bjørnekloen har stadig lidt krat, der skærmer deres huse mod de værste indkig, og de historiske ca. 200 år gamle hvidtjørn står tilbage omkring magasindammen og minder om en tid, hvor buskenes torne kunne være et effektivt værn mod uvelkommen indtrængen.
Mere plads til biodiversitet
Christianiaområdets Voldanlæg er generelt et område med stor biologisk mangfoldighed. Men nogle steder kan tilgroningen blive meget kraftig – og det får naturværdien og artsrigdommen til at dale. Dette var tilfældet med Magasindammen omkring Frederiks Bastion. Her var selve dammen tilgroet af et krat af gråpil og dammen efterhånden blevet fyldt op med et metertykt lag af dynd, bl.a. dannet af pilekrattets efterårsløv. Det, der oprindeligt var tænkt som et vandreservoir omkring Frederiks Bastion, var nu delvist blevet til en skyggefuld mose, med meget lidt åbent vandspejl. Med oprensningen af magasindammen er en stor del af vandspejlet kommet tilbage. De nye lysåbne brinker betyder levesteder for padder og insekter, ligesom svømmefugle og pattedyr som flagermus har det godt med åbent ferskvandsspejl.
Mange brugere – mange interesser
Allerede i 2007, da vi påbegyndte arbejdet med voldanlægget, stod det klart, at der er mange og ofte modsatrettede interesser i et bynært, rekreativt (beboelses)område af denne størrelse. Christiania har sin egen gartnergruppe, som i mange år har taget sig af beplantningen på og omkring volden, og som for ca. 15 år siden selv stod for oprensningen af magasindammen omkring Carls Bastion – også kaldet Blå Karamel. Det var dog en opgave, som krævede næsten overmenneskelige kræfter at udføre – foruden kendskab til en masse regler og samarbejde med en del myndigheder.
Denne gang blev selve oprensningen sat i gang Social- og Boligstyrelsen.
Opland var rådgivere og sørgede for at organisere oprensningen og samarbejde med Kommunen, entreprenøren, Christianias Gartnergruppe og beboerne i Bjørnekloen om at komme frem til et projekt, som alle var tilfredse med.
Rekreative uderum
I Fælleshaverne er etableret mindre opholdspladser, nogle steder i kombination med små legepladser. Legeområderne i Fælleshaverne er indrettet med legeredskaber til mindre børn som sandkasse, legehus og balanceelementer. Større legepladser etableres langs Parkstien og indrettes med legeredskaber til større børn som skatelemeter, klatreleg og parkour.
Temabestemte haver og beplantning
For at skabe variation og forandring i bebyggelsen har hver fælleshave mellem de enkelte boligblokke fået hvert sit tema og fælleshave, der tager udgangspunkt i særlige havetyper som Æblehaven, Naturhaven eller Den Stedsegrønne Have. Disse temaer er udarbejdet i dialog med beboerne. Hver Fælleshave markeres med sit eget karaktértræ.
Belysning
På gangstien langs med havefacader er etableret lavt placeret belysning på pullerter. På udvalgte steder er der etableret tryghedsskabende effektbelysning. Øvrig effektbelysning kan være uplights på udvalgte træer og/eller gavle.
Ved de større legeområder, f.eks. ved Parkstien, er der skabt særlige effekter med lys og skygge på jorden.
Om Henriksgården
Henriksgården er et betonelementbyggeri fra slut 1960’erne. De 332 boliger er fordelt på 7 ensartede blokke i 4 etagers højde. OPLAND har været underrådgiver på projektet og rådgivet og projekteret nye snoede stier, terrasser, legepladser, oplevelsesrig beplantning og biodiversitet samt været med til at skabe identitet i hvert af de syv haverum.
Lignende projekter
Skoleparken
Helhedsplan for nedrenovering af den almene og bevaringsværdige boligbebyggelse Skoleparken i Gladsaxe
Katrinebjerg
Tag- og gårdhaver til ny almen boligafdeling i Århus med blandede studieboliger og mindre familieboliger
