Helhedsplan Postparkens udearealer under det almene boligselskab PAB i Tårnby

Praktikant til efteråret 2026

April 2026

Vil du være med til at inspirere gennem natur? 

Hos Opland søger vi en engageret praktikant til efterårssemesteret 2026. Vi leder efter dig, der er nysgerrig på landskabets kompleksitet og motiveret for at arbejde i krydsfeltet mellem æstetik, funktion og bæredygtighed.

Hvem er vi?

Opland er en landskabsarkitektvirksomhed, der skaber levende rammer for mennesker, der gør vores omgivelser grønnere og smukkere ved kombinationen af natur, klima og fællesskab. Vi arbejder med udvikling af steder med udgangspunkt i naturens præmisser, klimatiske udfordringer og kulturelle sammenhænge. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår i balancen mellem det stedsspecifikke, det robuste og det sanselige. Gennem landskabsarkitekturen skaber vi rum for menneskers trivsel i landskaber og byer på et fundament bygget på naturvidenskab – og alt det naturen tilbyder.

Vores projekter spænder fra byrum og parker til landskabelige helheder og strategiske udviklingsplaner – altid med fokus på langsigtede, bæredygtige løsninger.

Hvad kan du forvente?

Som praktikant hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og uformelt arbejdsmiljø, hvor du:

  • Deltager aktivt i tegnestuens projekter – fra idéudvikling til projektering
  • Arbejder med analyser, skitsering, visualisering og formidling
  • Får indsigt i, hvordan landskabsarkitektur omsættes fra vision til virkelighed
  • Bliver en del af et team, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen

Vi lægger vægt på, at du får ansvar og mulighed for at udvikle dine kompetencer i løbet af praktikopholdet.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Læser til Landskabsarkitekt, Urban Landskabsingeniør el.lign.
  • Har en stærk interesse for natur, klima og stedsspecifik design
  • Er nysgerrig, initiativrig og engageret
  • Har erfaring med relevante tegne- og visualiseringsværktøjer (fx ArchiCAD, GIS el.lign.)
  • Trives i et samarbejdsorienteret miljø

Praktisk

Praktikperiode: Efteråret 2026
Arbejdssted: København NV
Ansøgningsfrist: 30. april 2026

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og portfolio til job@opland.eu