16.10.2019

Er du studerende, og kunne du tænke dig at være en del af holdet hos OPLAND? Vi søger lige nu dygtige og engagerede praktikanter til foråret 2020!

Som praktikant hos OPLAND vil du få et varieret og lærerigt praktikforløb, hvor du vil få indblik i og erfaring med alt fra klimatilpasning, planteplaner og beplantningsstrategier, til formgivning og grafisk præsentation i forbindelse med projekter og konkurrencer. For at komme i betragtning til en praktikplads, skal du have afsluttet din bachelor.

Om dig
• Du er studerende indenfor Landskabsarkitektur / Urban Design / Have- og Parkingeniør.
• Du er nysgerrig, engageret og positiv, med mod på at gribe nye faglige udfordringer.
• Du er kreativ med øje for detaljen og den grafiske fremstilling.
• Du har gode kompetencer i Adobepakken, Autocad, MS Office og gerne GIS.

Praktikperioden
Løber fra januar / februar 2020 og 5-6 måneder frem. Arbejdstiden er på ca. 37 timer om ugen, med mulighed for fleksibilitet i arbejdstiderne.

Ansøgning
Send en motiveret beskrivelse, CV og udvalgte præsentationer i PDF til job@opland.eu. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Lulu Tvede på +45 3015 2741 eller ltl@opland.eu.

Ansøgningsfrist
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Dog senest den 13. december 2019.
Vi indkalder til samtaler løbende.

Om OPLAND
OPLAND er en landskabstegnestue beliggende i Nordvest i København. Vi skaber enkle, frodige og bæredygtige landskaber, med et konstant fokus på naturens materialer, elementer og rumligheder. Hverdagen hos OPLAND er præget af en dedikeret og positiv stemning. OPLAND blev etableret i 1997 af landskabsarkitekt Peter Juhl.

Se praktikopslaget her!