
Opland deltager i årets nordiske Kirkegårdskonference i Stockholm
September 2025
Vi glæder os til at deltage på NFKK’s nordiske kongres den 17.–19. september 2025, hvor fagfolk fra hele Norden samles for at dele erfaringer og diskutere fremtidens kirkegårde.
Temaet for konferencen er: “Dagens og morgendagens kirkegårde – Historie, demografi, individuelle ceremonier, religion og kultur, etik og værdier.”
Som landskabsarkitekter med stor respekt for de rum, hvor vi sørger og mindes vores kære, ser vi frem til faglige oplæg, rundvisninger og spændende samtaler om etik, kultur, bæredygtighed og forvaltning af både nye og historiske kirkegårde. I går besøgte vi bl.a. den stemningsfulde Skogskyrkogården – og ellers ser vi frem til at en inspirerende konference med fokus på, hvordan vi skaber meningsfulde og værdige rammer omkring livets afslutning – både i dag og i fremtiden.



