Carlsberg’s tidligere hovedkontor giver plads til Vilhelm Hus & Beckmanns Tårn

Projekteringen af et af Carlsberg Byens sidste byggerier er nu startet op, hvor OPLAND i samarbejde med Dorte Mandrup, MOE, Arpe & Kjeldsholm, KUBEN Management og Carlsberg Byen P/S udvikler Vilhelm Hus og Beckmanns Tårn.

September 2020

Byggeriet placeres på grunden hvor Carlsbergs tidligere hovedkontor har stået siden 1965, og erstattes af en karré og et 80 meter højt tårn med grønt gårdrum, boliger, erhverv, butikker og caféer. Projektet forventes igangsat omkring årsskiftet 2021/2022, med indflytning i 2024.

Herved binder OPLAND også så småt en sløjfe på vores mangeårige arbejder med den nye bydel, hvor vi igennem de sidste 9 år har været med til at forme en håndfuld af Carlsberg Byens udearealer og byrum. Her i blandt byrummene Bryggernes Plads, Kammas Have og Bag Elefanterne, samt friarealer og gårdrum til en række boligprojekter, herunder Tuxens Tårn, Fristrup Hus og Brygmesterhus.

Nedrivningen af det tidligere hovedkontor er planmæssigt i gang. Læs mere om projektet her.