Helhedsplan Postparkens udearealer under det almene boligselskab PAB i Tårnby

Biodiversitet og året der gik – et fokus på grønt samarbejde og naturens værdi

Februar 2025

BIODIVERSITET OG ÅRET DER GIK – ET FOKUS PÅ GRØNT SAMARBEJDE OG NATURENS VÆRDI

2024 har været et aktivt og spændende år for Opland, hvor vi har haft fokus på at fremme den grønne dagsorden både internt og sammen med vores kunder. Vi har arbejdet intensivt med opgaver, der gør en reel forskel for biodiversiteten og vi har skabt bæredygtige løsninger, der understøtter naturens mangfoldighed.

Hos Opland er fremmelsen af biodiversitet en central del af vores virke. Inspiration fra forskellige naturtyper fra det danske landskab tager vi ind i byen som bynatur og stiliserede minilandskaber, hvor vi skaber minder og stimulerer sanserne og tilstedeværet. Vi insisterer på at bringe naturens elementer – planter, jord og sten – ind i projekterne fra start, så vi skaber langsigtede og bæredygtige løsninger. Vores erfaring viser, at biodiversitet ikke bare er noget, der skal tænkes på i designfasen, men at det også kræver løbende opfølgning og pleje. Derfor arbejder vi tæt sammen med investorer, driftspersonale og brugere for at sikre, at biodiversiteten styrkes og forvaltes effektivt gennem hele projektets livscyklus.

Biodiversitetsstrategi og biodiversitets-score

Vi har igen i år arbejdet på at udvikle biodiversitetsstrategier og sikret, at disse bliver oversat til konkrete handlinger og tiltag, der kan implementeres i både den fysiske udførelse og den daglige drift. Et af vores værktøjer til dette er vores biodiversitetsscore, som hjælper os med at måle og optimere biodiversiteten i vores projekter. Det er en metode, der sikrer, at vi tager de rette beslutninger og gør det muligt for os at bidrage til en positiv udvikling af både flora og fauna.

Vi måler bl.a. på:

  • Diversitet i artsvalget og sammensætningen i delområder (biotoper)
  • Årstidsvariation i former, farver, frugter og frodighed
  • Lysforhold
  • Dødt ved
  • Urter og græsland, eng og vandhuller
  • Mineraljord, diger og volde
  • Husly til fugle, flagermus og egern.

Nogle af de samarbejder vi har haft stor glæde af i 2024 er vores samarbejde med Ørestad, KU Søndre Campus, Københavns Professionshøjskole, J.C. Jacobsens Have og Ishøj Kommune. Vi er glade og stolte af de driftskontrakter, vi har med dem alle,  for netop her kan vi for alvor rykke ved den grønne dagsorden på lang sigt. Et eksempel er samarbejdet med Ishøj Kommune, hvor vi rådgiver om drift af græsarealer. Her er det bl.a. lykkedes at opnå 20% mere græs med biodiversitet.

Et eksempel er driftskontrakter. Et andet er alle de samarbejder, hvor vi arbejder med udvikling af biodiversitetsstrategier og her har vi bl.a. har udviklet biodiversitetsstrategier for ATP-huset, Havnehuset og BA-14 i Carlsberg byen.

Langsigtede investeringer

Vi ser biodiversitet som en langsigtet investering, og vi arbejder kontinuerligt med at forbedre og styrke de løsninger, vi har implementeret. Dette er ikke bare et spørgsmål om at bevare, men også om at fremme udviklingen af de økosystemer, vi er en del af. Vi tror på, at vi ved at arbejde med biodiversitet, kan skabe værdi for både mennesker og natur – og dermed sikre, at vores projekter har en positiv og varig indvirkning.

I 2025 ser vi frem til at fortsætte arbejdet med at styrke biodiversiteten i de projekter, vi er en del af, og vi er overbeviste om, at vores tilgang til at integrere naturen i vores løsninger vil fortsætte med at gøre en forskel for både vores kunder og for den natur, vi arbejder med. Biodiversitet er mere end bare et mål – det er en proces, vi er dedikerede til at følge og udvikle.