17.09.2018

Opland har i samarbejde med Pædagogernes Pension (PBU), Kuben Management, ZESO Architects og ÅF Buildings Denmark vundet udbuddet om Albogrunden i Albertslund.

Projektet, Rådhus Have, består af 85 lejligheder og 6 rækkehuse, som skal være med til at forme et nyt boligområde ved Rådhussøen i det centrale Albertslund. Boligerne er udviklet med fokus på tryghed og lighed, hvor et fælles, grønt gårdrum sikrer, at alle beboere har adgang og udkig til de smukke omgivelser.

Samtlige 91 boliger i Rådhus Have bliver moderne lejeboliger, som imødekommer såvel børnefamilier som seniorer. Projektet er del af en større byudviklingsplan i Albertslund Kommune, med en målsætning om at udbygge positionen som en attraktiv, bæredygtig bosætningskommune.

Visualisering: ZESO Architects