05.09.2018

På grænsen til Kalvebod Fælled og Royal Arena, er byggeriet af det nye Zleep Hotel Copenhagen Arena nu startet op. Første spadestik blev fejret i sidste uge, hvor bl.a. bygherre, ATP Ejendomme, entreprenør Gråkjær og Zleep Hotel markerede byggestart på det seks etager høje hotel.

Zleep Hotel, tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, placeres på hjørnet af Hannemanns Allé og Ørestads Boulevard, hvortil boliger, lommepark og parkeringshus vil danne ramme om det nye område. MOE er ingeniør på projektet.

Opland er rådgiver på hele områdets udearealer, hvor både den nye lommepark og grønne, offentlige gårdrum skal forene hotel og boligområde med det eksisterende miljø. De offentlige gårdrum vil med indgangspartier fra hhv. hotel, parkeringshus, boligområde og gadeparti, imødekomme en bred brugergruppe. Lommeparken placeres mellem parkeringshus, boligområde og den nye Royal Arena, til glæde for både beboere, hotel- og koncertgæster.

Byggeriet af det nye Zleep Hotel forventes færdig i foråret 2020.

Visualisering: Vilhelm Lauritzen Arkitekter